søndag den 8. januar 2012

Modelbyggerkonkurrence....


Vi har modtaget denne pressemeddelelse fra Orlogsmuseets Modelbyggerlaug.
Det handler om en åben modelbyggekonkurrence...


Orlogsmuseets Modelbyggerlaug
4. januar 2012

*** PRESSEMEDDELELSE ***

Modelbyggerkonkurrencen MODELSKIB 2012

Orlogsmuseets Modelbyggerlaug afholder fra den 28. september til den 28. oktober 2012
konkurrence i modelbygning på Statens Forsvarshistoriske Museum i København.

Formål og regler

Konkurrencen skal virke som opmuntring og incitament for modelbyggere på alle niveauer og
som inspiration for kommende udøvere og er åben for alle. Den omfatter såvel krigsskibe som
andre fartøjer og andet tilbehør med maritim tilknytning.

Der konkurreres i henhold til modificerede internationale regler i forskellige klasser lige fra
modeller af tidligere tiders sejlskibe til moderne fartøjer. Både skibsmodeller, figurer, scenerier,
halvmodeller og flaskeskibe og meget andet kan deltage, og de kan være bygget i træ, metal,
plastic, pap og papir og andre anvendelige materialer. Modellerne vil blive bedømt af dommere
udpeget af Modelbyggerlauget.

Særudstilling

Modellerne indgår efter konkurrencen i museets tidsbegrænsede særudstilling, som desuden
vil omfatte modeller og effekter udlånt af privatpersoner. Er man interesseret i at få udstillet en
model eller en anden effekt, som man ikke ønsker i konkurrence, eller som tidligere har deltaget
i en af laugets konkurrencer, vil Modelbyggerlauget være meget glade for en henvendelse.

Tilmelding

Kontakt formanden for Orlogsmuseets Modelbyggerlaug, Poul Henrik Westh, på e-mail:
formand.ombl@gmail.com eller tlf. 20 16 76 92 for konkurrenceregler og tilmelding til
konkurrence så vel som til særudstilling.

Orlogsmuseets Modelbyggerlaug er en forening, der arbejder med bygning af historiske
skibsmodeller i museumskvalitet. Foreningen har i over tyve år siden etableringen arbejdet tæt
sammen med Statens Forsvarshistoriske Museum (tidligere Orlogsmuseet), og medlemmerne
har fremstillet en lang række udstillingsmodeller m.v. i international kvalitet. Foreningen virker
desuden for udbredelse af viden om skibsmodelbyggeri og historisk research og for bevarelse
af det gamle, traditionsrige håndværk.

Kontakt: Orlogsmuseets Modelbyggerlaug, formand Poul Henrik Westh, Havdrupvej 88,
DK-2700 Brønshøj, Tlf.: +45 20 16 76 92, e-mail: formand.ombl@gmail.com. Hjemmeside:
www.modelbyggerlaug.dk.

-------

Orlogsmuseets Modelbyggerlaug

Poul Henrik Westh (formand), Havdrupvej 88, 2700 Brønshøj – e-mail: formand.ombl@gmail.com – tlf.: 20 16 76 92

Hjemmeside: www.modelbyggerlaug.dk